Salg af saracenerpiger i Marseille, 1248

Herunder uddrag af handelskvitteringer fra Marseille ca. 1248, som omtaler salg af saracenerpiger som slaver. [Læs / udskriv som PDF]


Den 19. maj i det Herrens år 1248

Vi, William Alegnan og Bernard Mute af Cannet, har sammen i god tro og uden svig overfor Dem, John Aleman, søn af Peter Aleman, solgt vores saracenerpige, almindeligvis kaldet Aissa, for en pris af ni pund og femten solidi i den blandede valuta, som for tiden er gangbar i Marseille. Vidner […] [Der følger vidner på aftalen.]

Den 2. juli

Jeg, John Aleman, borger i Marseilles, sælger i god tro og uden svig overfor Dem, Peter Bertoumieu, søn af den afdøde Raymond Bertoumieu, vores saracenerpige, almindeligvis kaldet Aissa, for en pris af ti pund i den blandede valuta, som for tiden er gangbar i Marseilles, som jeg bevidner at have haft og modtaget af Dem, idet jeg frafalder alle loves fordele etc. Og hvis den omtalte saracenerpige på noget tidspunkt i fremtiden er mere værd, så overlader jeg alt med prisen, eller jeg overdrager al den ekstra værdi til jer og jeres, etc. (1) Vidner […] [Der følger vidner på aftalen.]

 

Da. overs. af M. Pihl efter: R. C. Cave & H. H. Coulson: A Source Book for Medieval Economic History, New York (1965), s. 302

(1) Dvs. han gør ikke krav på noget, hvis hun videresælges.

 

 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | MYTEDRAB | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD