TEKST 9: Beretninger om forlig med de muslimske erobrere

I en relativ sen kristen kilde (fra det 15. århundrede) finder vi en beretning om den muslimske indtagelse af Hebron. Vi hører her fra to munke, Eudes og Arnoul, der opholder sig i Hebron på Korstogenes tid, om opdagelsen af patriarkernes hule omkring år 1119. Manuskriptet indeholder dog også en passage om muslimernes indtagelse af Hebron i 638. Den muslimske historieskriver al-Baladhuri (al-Be­ladsori) (død 892) forfattede i ca. 880 et værk, Bogen om landenes erobring (Kitab Futūh al-Buldān), hvori han beskrev de tidlige muslimske erobringer, hvor vi bl.a. hører om indtagelsen af Emesa. [Læs / udskriv som PDF]


[Eudes og Arnoul:]

Men da de [araberne] kom til Hebron blev de forundrede ved at se bymurenes stærke og smukke konstruktion, og de kunne ikke finde en åbning, hvor de kunne trænge ind. Da kom nogle jøder, der fortsat havde boet i området under grækernes [byzantinernes] herredømme, hen til dem og sagde: ”Giv os sikkerhed, så vi fortsat kan bo med samme status [som tidligere] blandt jer, og tillad os at bygge en synagoge foran indgangen (1). Hvis I gør dette, vil vi vise jer, hvor I kan bryde igennem.” Og således skete det.

 

[al-Baladhuri:]

Damaskeneren Abu Hafs fortæller mig efter Said ibn al-Aziz, at da Heraklios (2) samlede sine hærskarer mod muslimerne, og da disse fik nys om grækernes [byzantinernes] fremrykning til kamp imod dem ved Jarmuk, tilbage­betalte muslimerne indbyggerne i Hims (3), hvad der var opkrævet hos dem i grundskat (4). Dertil føjede musli­merne: ”Vi er ikke mere i stand til at værne jer og forsvare jer, så nu må I herefter sørge for jer selv.” Hertil svarede himsitterne: ”Jeres retfærdige styremåde er os sandelig kærere end den undertryk­kelse og vilkårlighed, vi før levede under. Derfor vil vi sammen med jeres statholder sandelig prøve at holde Heraklios' hær borte fra staden.”

Også jøderne rejste sig og sagde: ”Ved To­rahen! Heraklios’ statholder skal ikke komme ind i staden Hims, før vi bliver helt overvundne og ud­mattede.”

De lukkede så portene og satte vagt ved dem. Ligeså gjorde de kristne og jødiske indbyggere i de byer, der var sluttet fredsoverenskomst med. De sagde nemlig således til sig selv: ”Sejrer grækerne og deres tilhængere (5) over muslimerne, får vi igen de forhold, vi havde; men sker det modsatte, bliver vor nuværende stilling ved med at bestå, så længe det antal muslimer eksisterer.” (6)
  
Da Allah drev de vantro på flugt og gav musli­merne sejren, åbnede byernes beboere igen deres stadporte. De lod deres håndpaukeslagere drage ud for at spille for sejrherrerne og betalte desuden grund­skatten tilbage til muslimerne.



J. M. Rosenløv: Kalifatet – Dets ekspansion og det muslimske herredømme i Palæstina og Syrien (2014)

Eudes’ og  Arnouls berening: Canonici Hebronensis Tractatus de inventione sanctorum patriarchum Abraham, Ysaac, et Jacob, (Canonicus Hebronensis (RHC, Occ.) V,309). Her efter N. A. Stillmann: The Jews of Arab Lands: A History and Source Book (1979) s.152 og M. Gill: History of Palestine, 634-1099 (1992) s.58. Al-Baladhuri: Overs. O. Chr. Kraruo: Bogen om Landenes Erobring af Al-Beladsori. Kbh. 1946 s.54.

(1) Til Patrikarkernes hule (Machpelah) eller byen.
(2) Heraklios: den byzantinske kejser (610-641)
(3) Hims: eller Homs - andre navne for byen Emesa
(4) Kharaj – her brugt om tribut. Muslimerne havde tidligere indtaget Hims og krævet tribut mod beskyttelse
(5) Her hentydes sandsynligvis til de græsk ortodokse kristne, der stod i et modsætningsforhold til de monofysitiske kirker i Syrien, der til tider undertryktes af den byzantinske kirke
(6) Dvs. så længe musilmerne har magten
 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD