TEKST 37: Pseudo-Dionysios om kaliffen al-Mansurs (754-775) hærgen i Palæstina

Pseudo-Dionysios eller Dionysios af Tel Mahre (818-845) var patriark i den syriske kirke og bl.a. forfatter et historisk værk, Annales, omhandlende perioden fra 500- til 800-tallet. [Læs / udskriv som PDF]


Kaliffen [al-Mansur] flyttede til den vestlige region for at drage til Jerusalem. Han hærgede, og endevendte alt, idet han terroriserede og ødelagde i en grad, der var værre end i Mesopotamien. Han opførte sig ligesom Daniel havde profeteret om selve Antikrist (1). Han omskabte templet til en moské, idet de få tilbageværende rester af Salomons [tempel] blev gjort til en moské for araberne [... ]. Han restaurerede Jerusalems ruiner (2). Han angreb folk, tog deres ejendom og husdyr, især bøfler. Han overlod ikke frivilligt noget til nogen, uanset hvem han end var. Da han havde begået enhver form for ondskab dér, som han havde gjort i Mesopotamien, vendte han i begyndelsen af ​​vinteren tilbage til Mesopotamien for at opholde sig der, og for at fortsætte sin ødelæggelse.

 

J. M. Rosenløv: Kalifatet – Dets ekspansion og det muslimske herredømme i Palæstina og Syrien (2014)

Chronique de Denys de Tell Mahré [pseudo-Dionysius], 108f. Trans. J.-B. Chabot, Paris 1895. Her efter B. Ye'or: The Decline of Eastern Christianity under Islam. From Jihad to Dhimmitude. Cranbury 1996, s.75

(1) Se Daniels Bog 9,27; 11,31; 12,11
(2) Jerusalem var i 747 blevet ramt af et jordskælv, der bl.a. ødelagde Al-Aqsa moskéen, hvis konstruktion på det gamle jødiske Tempelbjerg var blevet påbegyndt under ’Umar d.1 og stærkt udvidet under al-Walid i 709-715. Pseudo-Dionysios må her hentyde til al-Mansurs genopførelse af Al-Aqsa-moskéen i 754, hvor der muligvis blev inddraget nye områder af Tempelbjerget. Moskéen blev atter ombygget under Al-Mahdi (775-785).
 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD