TEKST 36: Theophanes om Hishams og Walid d.2.s udryddelse af kristne fanger og drab på missionærer

Theophanes med tilnavnet "Bekenderen" (ca. 758-818) var byzantinsk historieskriver, der forfattede en romersk-byzantinsk krønike omhandlende tiden fra 284 til 813. [Læs / udskriv som PDF]


I samme år [740/741] dræbte arabernes hersker Hisham (1) de kristne fanger i alle byer under sin kontrol. Blandt dem var Eustathios, den velsignede søn af den berømte greve Marianos. Han blev i Harran, en bemærkelsesværdig mesopotamisk by, tortureret i lang tid, men ville ikke give afkald på sin sande tro, og viste sig at være en sand martyr. Der [i Harran] kurerer hans værdifulde og hellige rester alverdens dårligdomme gennem guddommelig nåde. Gennem martyrium og blodsudgydelser døde mange andre også i Kristus. […]

I dette år [742/743] døde arabernes hersker Hisham. Han havde gjort den hellige kirke i Antiokia til enke i fyrre år, eftersom araberne forhindrede den i at få en patriark. [...] I dette år tog Hisham søns Walid (2) magten over araberne. [...] Walid beordrede tungen på ​​den hellige metropolitan [ærkebiskop] af Damaskus, Peter, skåret ud, fordi han åbent fordømte arabernes og manikæernes ugudelighed. Herefter forviste han Peter til Arabien, hvor han døde som en martyr for Kristus. De, der fortæller om dette siger, at de er helt sikre, for de hørte det selv (3).

Peters efterligner og navnebror, Peter af Maiouma (4), viste sig på dette tidspunkt at være en frivillig martyr for Kristus. Da han blev syg hidkaldte han nogle vigtige arabere, der var hans medarbejdere, fordi han var arkivar med ansvar for betaling af offentlige afgifter. Han fortalte dem: "I skal få en belønning fra Gud for at besøge mig, selvom I, venner, er uden for troen. Jeg vil have jer til at være mine vidner på, at dette er situationen: Enhver, der ikke tror på Faderen, Sønnen, og Helligånden i sameksistens og på Treenighedens enhed, der styrer livet, har lemlæstet sin sjæl, fortjener evig straf. Også jeres falske profet Muhammed er en sådan person og en forløber for Antikrist. Hvis I er overbevist af mit vidnesbyrd om himlen og jorden, så opgiv hans [Muhammeds] mytologi i dag, således at I ikke bliver straffet med ham, for jeg føler god vilje mod jer". Da de hørte hans teologiske udredninger om disse og andre spørgsmål, blev de slået med forundring og vrede, men anså det bedst at være tålmodige, da de troede han var forvirret på grund af sin sygdom. Efter at han var kommet sig, begyndte han endnu mere selvbevidst at råbe op: "Bandlys Muhammad, hans falske skrifter og alle, som tror på ham." Han viste sig herefter som en martyr og overgav sig til straf under sværdet.

 

J. M. Rosenløv: Kalifatet – Dets ekspansion og det muslimske herredømme i Palæstina og Syrien (2014)

Uddrag af Theophanes’ krønike, afs. 414, 416f. Her efter H. Turtledove (overs.): The Chronicle of Theophanes. Philadelphia 1982, s.105, 107f.

(1) Hisham, kalif 724-743
(2) Walid d.2., kalif 743-744
(3) Denne Peter af Damaskus er muligvis den samme som den Peter af Capitolias, der i andre beretninger siges at have lidt martyrdøden i 713 eller 715 (se tekst 26).
(4) Maiouma: Gazas havn
 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD