TEKST 17: Al-Baladhuri om ‘Umars beskatning af ikke-muslimer

Uddrag af den arabiske historiker Al-Baladhuri (al-Be­ladsori) (død 892) værk "Bogen om lan­denes erobring" fra omkring 880. Her fortælles om de kristne i Damaskus, der var blevet erobret i 635 samt om ordningen af forholdene i Irak. [Læs / udskriv som PDF]


25. [...] ‘Umar (1) gav hærførerne skriftlig ordre om at lægge personskat på enhver ikke-muslim, over hvem ragekniven var gået (2). For enhver sølvbesidder skulle skatten pålæg­ges med 40 dirham (3) for hver mand og for enhver guldbesidder med 4 gulddinarer (4). Desuden skulle det påhvile ikke-muslimerne at forsyne muslimerne med levnedsmidler, nemlig med 2 mudj (5) korn og 3 kist (6) olie; hver måned skulle dette leveres af hver mand i Syrien og al-Djezirah (7). Han pålagde dem desuden at yde et kvantum fedt og honning — meddeleren vidste ikke, hvor meget. I Ægypten skulle enhver beboer månedlig yde 1 irdabb (8) og stof til en klædning samt 3 dages gæstfrihed mod muslimerne. […]

[Brev fra ’Umar til Sa’ad b. abi Wakkas efter erobringen af Irak (Sawad):] ”Jeg har modtaget dit brev, hvori du fremfører, at dine mænd har bedt dig om at dele ethvert bytte, som Allah måtte have skænket dem. Ved modtagelsen af ​​mit brev, find ud af hvilke ejendele og heste tropperne "med heste eller kameler" (9) har erhvervet sig og del dette mellem dem efter at have taget en femtedel fra (10). Med hensyn til jord og kameler, overlad det til de mænd, der arbejder med det, så de kan indgå i muslimernes pensioner. Hvis du deler det blandt de tilstedeværende [muslimske soldater] vil intet være overladt til dem, der kommer efter dem.”

Al-Hussein fra Abdullah b. Hazim: Sidstnævnte sagde: ”Jeg spurgte engang Mujahid vedrørende landet Irak [as-Sawad] og han svarede: ”Det kan hverken købes eller sælges. Dette er fordi det blev taget med magt og ikke blev delt. Det tilhører alle muslimer.”

Al-Walid b. Salih fra Sulaiman ibn-Yasar: ”’Umar al-Khatab overlod Irak til dem, der stadig var i mænds lænder og mødres skød (11), idet han anså indbyggerne for dhimmier (12) fra hvem skat [jizya] bør afkræves for deres person og landskat [kharaj] for deres jord. De er derfor dhimmier og kan ikke sælges som slaver.” (13)

’Umar al-Khattab, som ønsker at dele Irak mellem muslimerne, beordrede, at de [beboerne] skulle tælles. Hver muslim fik som tre bønder sin andel. ’Umar fik råd fra Profetens ledsagere, og Ali sagde: ”Lad dem være, så de kan blive en indtægtskilde og støtte for muslimerne.”

 

J. M. Rosenløv & M. Pihl: Korstogene – Islams ekspansion og kristen modoffensiv (2014)

Al-Baladhuri, Kitab Futuh al-Buldan, her efter Al-Beladsori: Bogen om landenes erobring. Kbh. 1946 (da. overs. Ove Chr. Krarup) s.34. samt P. H. Hitti: Al-Baladhuri – The Origins of the Islamic State. New York (1916) s.422f.

(1) ’Umar ibn al-Khattab: den anden kalif (634-644).
(2) over hvem ragekniven var gået: som var nået til puberteten
(3) dirham: sølvmønt på 3g
(4) gulddinar: guldmønt på 4 g
(5) mudj: 3,6 liter
(6) kist: ca. 2,1 liter
(7) al-Djezirah: Det nordlige Mesopotamien
(8) irdabb: 72,3 kilo
(9) Koranen 59,6, dvs. dem, der havde gjort en indsats (kæmpet) og kommet ridende til kampen
(10) En femtedel af byttet tilfaldt oprindeligt Muhammed (senere kaliffen) og de trængende, Koranen 8,41
(11) Dvs. de endnu ikke fødte, fremtidens muslimer
(12) Dhimmier (ahl al-dhimma): dvs. jøder og kristne, der mod betaling af beskyttelsespenge i form af særlige afgifter som udgangspunkt kunne beholde liv og ejendom under det muslimske styre, såfremt de anerkendte den muslimske overhøjhed samt overholdt en lang række restriktioner mht. f.eks. adfærd, påklædning og religionsudøvelse. 
(13) Meningen er altså den, at fremtidens muslimer skal nyde godt af de skatter, man indkræver fra dhimmierne.


 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD