TEKST 46: Hadith om jihad og frafald

Nedenstående uddrag fra hadith-fortællingerne om Muhammeds liv, virke og lære er primært hentet fra de to samlinger, der blev foretaget af Muhammad ibn Ismail al-Bukhari (810-870) og Muslim ibn Hajjaj (821-875) – og kendt som ”De to troværdige” (al-sahihan). Til de seks kanoniske hadith samlinger (Kutub al-Sittah) hører ligeledes samlingen foretaget af Abu-Dawud (817-889), Sunan Abu-Dawud. [Læs / udskriv som PDF]

[Sahih Bukhari 1:2:25:] Fortalt af Abu Huraira: Allahs budbringer blev spurgt: ”Hvad er den bedste gerning?” Han svarede: ”At tro på Allah og Hans budbringer (Muhammed).” Spørgeren spurgte så: ”Hvad er den næstebedste (i godhed)?” Han svarede: ”At deltage i jihad (religiøs kamp) for Allahs sag.” Spørgeren spurgte i atter: ”Hvad er den næste (i godhed)?” Han svarede: ”At udføre hajj (pilgrimsfærd til Mekka).” […]


[Sahih Bukhari 4:52:42: (1)] Fortalt af Ibn ’Abbas: Allahs budbringer sagde: ”Der er ingen hijra (dvs. udvandring) (fra Mekka til Medina) efter erobringen (af Mekka), men jihad og de gode hensigter består, og hvis du bliver kaldet (af den muslimske hersker) til kamp, ​​drag da ud med det samme.”


[Sahih Bukhari 4:52:46:] Fortalt af Abu Huraira: Jeg hørte Allahs budbringer sige: ”Forbilledet for en, der udøver jihad (2) for Allahs sag - og Allah ved bedst, hvem der virkelig stræber for Hans sag - er ligesom en person, der hele tiden faster og beder. Allah garanterer, at Han vil lukke den, der udøver jihad for Hans sag, ind i Paradis, hvis han bliver dræbt, eller lade ham vende sikkert tilbage til sit hjem med belønninger og bytte.”


[Sahih Bukhari 4:52:49:] Fortalt af Samura: Profeten sagde: "Sidste nat kom to mænd til mig (i en drøm), og tog mig med op i et træ og lukkede mig derefter ind i en bedre og højere bolig, bedre end noget, jeg har set. Den ene af dem sagde: ’Dette hus er martyrernes bolig.’ ”


[Sahih Bukhari 4:52:53:] Fortalt af Anas bin Malik: Profeten sagde: Ingen, der dør og modtager noget godt fra Allah (i det hinsidige) ville ønske at vende tilbage til denne verden, selv om han fik hele verden, og hvad der er i den - undtagen martyren, der har indset martyriets overlegenhed, og gerne ville vende tilbage til verden og blive dræbt igen (for Allahs sag).” [...]


[Sahih Bukhari 4:52:175:] Fortalt af Khalid bin Madan, at  ’Umair bin Al-Aswad Al-Anasi fortalte ham, at han gik til ’Ubada bin As-Samit, mens han opholdt sig i sit hus ved havets kyst ved Hims med (sin kone) Um Haram. ’Umair sagde: ”Um Haram meddelte os, at hun hørte Profeten sige: ”Paradis gives til den første skare af mine tilhængere, der foretager et flådetogt.” Um Haram tilføjede: Jeg sagde: ”O Allahs sendebud! Vil jeg være blandt dem?” Han svarede: ”Du er blandt dem.” Profeten sagde derefter: ”Den første hær blandt mine tilhængere, som invaderer Cæsars by (3) vil blive tilgivet deres synder.” Jeg spurgte: ”Vil jeg være én af ​​dem, O Allahs sendebud?” Han svarede benægtende.” (4)


[Sahih Bukhari 4:52:176:] Fortalt af ’Abdullah bin’ Umar: Allahs budbringer sagde: ”I (dvs. muslimerne) vil kæmpe mod jøderne, indtil nogle af dem vil gemme sig bag sten. Stenene vil (forråde dem) og sige: ”O, ’Abdullah (dvs. Allahs slave), der er en jøde, der gemmer sig bag mig. Så dræb ham.”


[Sahih Bukhari 4:52:177:] Fortalt af Abu Huraira: Allahs budbringer sagde: ”Timen vil ikke komme, før I kæmper mod jøderne, og stenen, bag hvilken en jøde vil skjule sig, vil sige: ”O muslim! Der er en jøde, der gemmer sig bag mig, så dræb ham.”


[Sahih Bukhari 4:52:260:] Fortalt af Ikrima: Ali (5) brændte nogle mennesker og denne nyhed nåede Ibn ’Abbas (6), som sagde: ”Havde jeg været i hans sted, ville jeg ikke have brændt dem, for som profeten sagde: ”Straf ikke (nogen) med Allahs straf (7).” Men ingen tvivl om, at jeg ville have dræbt dem, for profeten sagde: ”Hvis nogen (en muslim) forlader sin religion, så dræb ham.” (8)


[Sahih Muslim 1:33:] Abdullah b. ’Umar fortalte: at Allahs budbringer sagde: ”Jeg er blevet beordret til at bekæmpe folk, indtil de bevidner, at der ingen anden gud er, end Allah, at Muhammed er Allahs sendebud og de ​​udfører bøn og betaler almisse, og hvis de gør det, vil deres blod og ejendom på mine vegne blive garanteret beskyttelse, undtagen når det er berettiget ved lov, og deres sag hviler hos Allah.”


[Sahih Muslim 16:4152:]  ’Abdullah (b. Mas'ud) berettede, at Allahs sendebud (fred være med ham) sagde: ”Det er ikke tilladt at tage livet af en muslim, der bærer vidnesbyrd (om at der ikke er nogen anden gud end Allah, og jeg er Allahs sendebud), undtagen i et af tre tilfælde: den gifte ægteskabsbryder, et liv for liv, og den, der forlader sin tro (9) (islam), og opgiver fællesskabet. (10)


[Sahih Muslim 19:4292: (11)] Ibn ’Aun berettede: Jeg skrev til Nafi’ (12) og spurgte ham, om det var nødvendigt at udstede en opfordring (til de vantro) om at acceptere (islam) før man mødte dem i kamp. Han skrev (som svar) til mig, at det var nødvendigt i islams tidlige dage. Allahs sendebud (fred være med ham) foretog en razzia mod Banu Mustaliq (13), mens de var uvidende og deres kvæg drak vand. Han dræbte dem, der kæmpede og tog andre til fange. Samme dag fangede han Juwairiya bint al-Harith (14). Nafi’ sagde, at denne tradition var overleveret til ham af Abdullah b. Umar, der (selv) var med de angribende tropper.


[Sahih Muslim 19:4294:] Det er blevet berettet af Sulaiman b. Buraid via hans far, at når Allahs sendebud (fred være med ham) udnævnte nogen som leder af en hær eller hærenhed, formanede han ham især om at frygte Allah og at være god mod de muslimer, der var sammen med ham. Han ville sige: ”Kæmp i Allahs navn og på Allahs vej. Kæmp mod de, der ikke tror på Allah. Før en hellig krig, begå ikke underslæb med hensyn til byttet, bryd ikke dine løfter, og lemlæst ikke (de dødes) kroppe, dræb ikke børnene. Når du møder dine fjender, der er polyteister, tilbyd dem til tre handlemuligheder. Hvis de reagerer [positivt] på en hvilken som helst af disse, skal du også godtage det og holde dig fra at gøre dem noget ondt. Bed dem om at (godtage) islam. Hvis de svarer dig [positivt], så godtag dette fra dem og afstå fra at kæmpe mod dem. Tilbyd dem så at udvandre fra deres land til udvandrernes land (15) og informer dem om, at hvis de gør det, skal de få alle udvandrernes privilegier og forpligtelser (16). Hvis de nægter at udvandre, fortæl dem, at de vil få status som muslimske beduiner og vil blive underlagt Allahs bud ligesom andre muslimer, men de vil ikke få nogen andel af krigsbyttet eller fay (17), undtagen når de rent faktisk kæmper sammen med muslimerne (mod de vantro). Hvis de nægter at acceptere islam, forlang jizya (18) fra dem. Hvis de accepterer at betale, godtag dette fra dem og hold dig tilbage. Hvis de nægter at betale afgiften, søg Allahs hjælp og bekæmp dem. Når du belejrer en befæstning og den belejrede bønfalder dig om beskyttelse Allahs og Hans profets navn, så giv dem ikke Allahs eller Hans profets garanti, men giv dem din egen garanti og dine ledsageres garanti, for det er en mindre synd, at den sikkerhedsgaranti, der er givet af dig eller af dine ledsagere, bliver ignoreret, end at den sikkerhed, der gives i Allahs og Hans profets navn bliver krænket. Når du belejrer en befæstning og den belejrede ønsker, at du lader dem komme ud i overensstemmelse med Allahs bud, så lad dem ikke komme ud i overensstemmelse med Hans bud, men gør det på dit (eget) bud, for du ved ikke, om du vil være i stand til at udføre Allahs bud med hensyn til dem.


[Sunan Abu-Dawud 37:4281: (19)] Fortalt af Mu'adh ibn Jabal: Profeten (fred være med ham) sagde: ”Blomstringen i Jerusalem vil komme,  når Yathrib (20) ligger i ruiner. Yathribs ødelæggelse vil komme, når den store krig kommer. Udbruddet af den store krig vil komme med erobringen af ​​Konstantinopel og erobringen af ​​Konstantinopel (21), når Dajjal (22) træder frem.” Han (profeten) slog på sit lår eller skulderen med sin hånd og sagde: ”Dette er så sandt, som du (Mu'adh ibn Jabal) er her eller som du sidder du her.

 

J. M. Rosenløv: Islam – Grundlæggelsen og den tidligste ekspansion (2013)

Sahih Bukhari: Her efter M. Muhsin Khans engelske oversættelse: The translation of the meanings of Sahih al-Bukhari, vol. I-IX. Gujranwala (1971-  ). Sahih Muslim: Her efter Abdul Hamid Siddiquis engelske oversættelse. Sunan Abu-Dawud: Her efter: Her efter engelsk oversættelse af Ahmad Hasan. Alle kan findes online på hjemmesiden for Center for Muslim-Jewish Engagement (University of Southern California): http://www.usc.edu/org/cmje/religious-texts/hadith/

(1) Hele bog 52 af Bukharis hadith-samling omhandler jihad.
(2) Dvs. en mujahid – én der kæmper.
(3) Cæsars by: Konstantinopel, hovedstaden i Det Byzantinske Rige
(4) Forudsigelse af erobring af Konstantinopel, se ligeledes Abu-Dawud nedenfor (37:4281)
(5) Ali: Muhammeds fætter og svigersøn, der blev den fjerde kalif.
(6) Ibn ’Abbas: en anden af Muhammeds fætre og fremstående blandt de muslimske ledere.
(7) Dvs. med ilden.
(8) Lignende formuleringer, se f.eks. Bukhari 9:84:57-58; 9:84:64; 9:89;271
(9) Tro: deen (eller dinn): livssystem, levemåde – dvs. sin religion, islam.
(10) Lignende formuleringer, se f.eks. Bukhari 9:83:17; 9:83:37
(11) Hele 19. bog i Muslims hadith-samling omhandler krigsførelse - Kitab Al-Jihad wa'l-Siyar (Om jihad og krigstogt).
(12) Nafi: Uqba ibn Nafi, arabisk hærfører (622-683), der erobrede store dele af Nordafrika.
(13) Banu Mustaliq: arabisk stamme bosiddende ved Det røde hav.
(14) Kvinde fra Khuzaa-stammen. Muhammed gjorde hende til en af sine hustruer.
(15) Udvandrernes land: Medina, hvor de muslimske udvandrere (al-muhajirun) fra Mekka slog sig ned.
(16) Denne fremgangsmåde må hidrøre fra en tidlig fase i Muhammeds krig mod mekkanerne
(17) Fay: den del af byttet, der blev forbeholdt det muslimske fællesskab, f.eks.i form af almisser.
(18) Jizya: Kopskat – ifølge andre kilder gælder dette tilbud dog senere hen kun jøder og kristne, se tekst 43 samt Sahih Muslim 1:33 ovenfor.
(19) Hele 37. bog af Sunan Abu-Dawud omhandler krig, Kitab Al-Malahim
(20) Yathrib: Medina
(21) Erobring af Konstantinopel forudsiges ligeledes i 37:4282 samt 37:4283. Se også hos Bukhari ovenfor (4:52:175)
(22) Dajjal: Al-dajjal, ’løgneren’. Også kaldet ’den løgnagtige Messias’ (Antikrist). En ond figur og falsk profet, som vil lede menensker på afveje op til Dommedag.
 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD