TEKST 33: Ibn Ishaq om undertvingelsen af byen Khaibar og drabet på Kinana b. al-Rabi

Ibn Ishaq (ca. 704-767) var arabisk historiker og skrev en biografi (sira) om profeten Muhammed, Sirat Rasul Allah (”Guds sendebuds liv”). Dette værk er en central kilde til islams tidlige historie og Muhammeds liv. [Læs / udskriv som PDF]

Da budbringeren havde erobret al-Qamus, Banu Abu’l-Huqayqs fæstning, blev Safiya bint Huyayy b. Akhtab bragt til ham sammen med en anden kvinde. Bilal, der bragte dem, førte dem forbi de jøder, der var blevet dræbt, og da kvinden, der var med Safiya, så dem, skreg hun og slog sig i ansigt og hældte støv over sit hoved. Da budbringeren så hende, sagde han: ”Tag denne hun-djævel væk fra mig.” Han gav ordre til, at Safiya skulle anbringes bag ham, og han kastede sin kappe over hende, så muslimerne vidste, at han havde valgt hende for sig selv. Jeg har hørt, at budbringeren sagde til Bilal, da han så jødinden opføre sig på den måde: ”Havde du ingen medfølelse, Bilal, da du bragte de to kvinder forbi deres døde ægtemænd?” Nu havde Safiya, mens hun var gift med Kinana b. al-Rabi’b Abu’l-Huqayq (1), set i en drøm, at månen faldt ned i hendes skød. Da hun fortalte det til sin mand, sagde han: ”Det betyder blot, at du begærer kongen af ​​Hijaz (2), Muhammed.” Han gav hende sådan et slag i ansigtet, at han gav hende et blåt øje. Da hun blev bragt til budbringeren, var mærket der stadig, og da han spurgte om årsagen til det, fortalte hun ham denne historie.

Kinana b. al-Rabi, der havde ansvaret for Banu al-Nadirs (3) skat, blev bragt til budbringeren, som spurgte ham angående denne. Han afviste, at han vidste, hvor den var. En jøde kom til budbringeren og sagde, at han havde set Kinana gå rundt i en bestemt ruin tidligt hver morgen. Da budbringeren sagde til Kinana: ”Du ved, at hvis vi finder ud af, at du har den, slår jeg dig ihjel?”, sagde han: ”Ja”. Budbringeren gav ordre til, at ruinen blev udgravet og noget af skatten blev fundet. Da han spurgte ham om resten, nægtede han at tilvejebringe den, så budbringeren gav ordre til al-Zubayr b. al-’Awwam: ”Torturér ham, indtil du får ud af ham, hvad han har,” så han tændte et bål med flint og stål på hans bryst, indtil han var næsten død. Så udleverede budbringeren ham til Muhammad b. Maslama, og han huggede hovedet af ham, som hævn for sin bror Mahmud (4).

Budbringeren belejrede folket i Khaibar i deres to fæstninger, al-Watib og al-Sulalim, indtil de ikke kunne holde det ud længere, og de bad ham om at lade dem gå og skåne deres liv, og det gjorde han. Nu havde budbringeren taget al deres ejendom - al-Shaqq, Nat og al-Katiba - i besiddelse og alle deres fæstninger undtagen disse to. Da folk i Fadak (5) hørte, hvad der var sket, sendte de bud til budbringeren, og bad ham om at lade dem gå og skåne deres liv, og de ville overlade ham deres ejendom, og det gjorde han. Den, der fungerede som mellemmand var Muhayyisa b. Mas’ud, bror til B. Haritha. Da folk i Khaibar overgav sig på disse betingelser, bad de budbringeren om at ansætte dem på deres ejendom for halvparten af afgrøden [som betaling] og sagde: ”Vi ved mere om det, end du gør, og vi er bedre bønder.” Budbringeren tilsluttede sig denne aftale på den betingelse: ”Hvis vi ønsker at forvise jer, vil vi forvise jer.” Han lavede en lignende aftale med mændene fra Fadak. Så blev Khaibar muslimernes bytte, mens Fadak blev budbringerens personlige ejendom, fordi de ikke havde drevet heste eller kameler imod den (6). [...]

Da budbringeren blev gift med Safiya i Khaibar eller på vej hjem, tilbragte han natten med hende i et af sine telte, efter at hun af Umm Sulaym bint Milhan, mor til Anas bint Malik, var blevet gjort pæn, kæmmet og gjort i stand, som det sømmer sig til budbringeren. Abu Ayyub, Khalid b. Zayd bror af B. al-Najjar, tilbragte natten med sit sværd spændt om livet, mens han bevogtede budbringeren og gik rundt om teltet, indtil budbringeren om morgenen så ham dér og spurgte ham, hvad meningen var med hans handling. Han svarede: ”Jeg frygtede for dig, da du var sammen med denne kvinde, for du havde dræbt hendes far, hendes mand og hendes folk, og indtil for nylig levede hun i vantro, så jeg frygtede for dig på grund af hende.” De påstår, at budbringeren sagde: ”O Gud bevare Abu Ayyub, for han tilbragte natten med at vogte mig.”

 

J. M. Rosenløv: Islam – Grundlæggelsen og den tidligste ekspansion (2013)

[Ibn Ishaq: Sirat Rasul Allah, her efter A. Guillaume: The Life of Muhammad. Oxford [1955] 2009, afs. 763-764, 766 (s.514-517)]

(1) Kinana b. al-Rabi var medlem af den jødiske Nadir-stamme, som Muhammed fordrev fra Medina, se tekst 28
(2) Hijaz: område i det vestlige Arabien, hvor bl.a. Medina og Mekka ligger
(3) Nadir-stammen var som nævnt tidligere blevet fordrevet fra Medina af Muhammed og var nu blandt de jødiske stammer, der blev undertvunget i Khaibar.
(4) Kinana havde dræbt Mahmud under ”Voldgravskrigen”.
(5) Oase ved Khaibar
(6) Dvs. fordi Fadak havde overgivet sig uden kamp
 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD