TEKST 22: Koranen – om at angribe folk, der mistænkes for troløshed

Koranen er opdelt i 114 kapitler (suraer), der atter er opdelt i vers (’aya’, plur. ’ayat’). Nedenstående sura-vers dateres efter T. Nöldekes kronologi til Medina-perioden. [Læs / udskriv som PDF]

Sura 8 - 55. (1) De værste dyr for Allah er de, der fornægter, thi de vil ikke tro, 56. de, med hvem du slutter en overenskomst, og som hver gang bryder den uden at frygte. 57. Hvis du kommer over dem i krigen, så spræng ved dem (2) deres tilhængere, at de måske må besinde sig; 58. og frygter du troløshed fra et folk, så bryd (overenskomsten) med dem på lige måde, thi Allah elsker ikke de troløse (3), 59. og tænk ikke, at de vantro kan komme dig i forkøbet, thi de er magtesløse; 60. og rust imod dem, hvad I formår af krigsmagt og rytteri, hvorved I kan skræm­me Allahs fjender og jeres fjender og desuden andre, I ikke kender, men Allah kender dem; hvad I udgiver for Allahs Sag, vil blive jer erstattet, I vil ikke lide uret.

 

J. M. Rosenløv: Islam – Grundlæggelsen og den tidligste ekspansion (2013)

[Da. overs. F. Buhl Quranen. Et Udvalg i kronologisk Rækkefølge (1921) s.74]

(1) De følgende vers sigter primært til fordrivelsen af den jødiske Qainuqa-stamme fra Medina i 624
(2) Dvs. ved at besejre, forjage og straffe dem.
(3) Dette sigter sandsynligvis til Qainuqa-stammen, som Muhammed mistænkte for illoyalitet og derfor angreb, se tekst 23.
 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD