TEKST 21: Ibn Ishaq og Ibn Sa’d om drabene på Abu ’Afak og ’Asma’ bint Marwan

Ibn Ishaq (ca. 704-767) var arabisk historiker og skrev en biografi (sira) om profeten Muhammed, Sirat Rasul Allah (”Guds sendebuds liv”). Dette værk er en central kilde til islams tidlige historie og Muhammeds liv. Ibn Sa’d (784-845) var ligeledes historieskriver og forfattede et omfattende værk (Kitab al-Tabaqat al-Kabir) om store muslimske personligheder, herunder profeten Muhammed. [Læs / udskriv som PDF]

[Ibn Ishaq om drabet på Abu ’Afak:]

Abu ’Afak var et medlem af ​​klanen Banu Amr b. ’Auf af Banu ’Ubayda (1).Han viste sin utilfredshed, da budbringeren dræbte al-Harith b. Suwayd b. Samit (2) og sagde:

Længe har jeg levet, men aldrig har jeg oplevet
en samling eller gruppe af mennesker
mere tro mod deres forehavende
og deres allierede, når der kaldes,
end sønnerne af Qayla (3), når de er samlet,
mænd, der styrtede bjerge og aldrig overgav sig.
En rytter (4), der kom til dem og splittede dem i to,
idet han siger ”tilladt” og ”forbudt” (5) om alle mulige ting.
Havde I troet på ære eller kongeværdighed
så ville I have fulgt Tubba (6).

Budbringeren sagde: ”Hvem vil tage sig af denne slyngel for mig?” hvorefter Salim b. ’Umayr, bror til B. ’Amr b. ’Auf en af ​​de ’de grædende’ (7), gik ud og slog ham ihjel. Umama b. Muzayriya sagde derom:

Du løj om Guds religion og manden Ahmed! (8)
Ved ham, der var din far, ond er den søn han avlede!
En hanif (9) gav dig et stød i natten og sagde:
”Tag den Abu ’Afak på trods af din alder!” (10)
Selvom jeg vidste, om det var mand eller djinn,
der dræbte dig i nattens mulm og mørke (ville jeg intet sige).


[Ibn Sa’d om drabet på Abu ’Afak:]

Så udførtes Salim Ibn Umayr al-Amris togt mod Abu Afak, jøden, i [måneden] Shawwal i begyndelsen af den tyvende måned efter Guds budbringers udvandringen [år 622]. Abu Afak, var fra Banu Amr Ibn Auf, og var en gammel mand, der havde nået en alder af 120 år. Han var en jøde, og plejede at sætte folk op imod Allahs budbringer og forfattede vers [om Muhammed].

Salim Ibn Umayr, som var en af ​​de store ’grædende’, og som havde deltaget i Badr, sagde: ”Jeg aflægger et løfte om, at jeg enten vil dræbe Abu Afak eller dø før ham”. Han ventede på en lejlighed, indtil det blev en varm aften, og Abu Afak sov på et åbent sted. Salim Ibn Umayr vidste dette, så han stak sværdet i hans lever og trykkede det ned, indtil det nåede sengen. Allahs fjende skreg, og de folk, der var hans tilhængere, hastede til ham, tog ham til hans hus og begravede ham.


[Ibn Ishaq om drabet på ’Asma’ bint Marwan:]

Hun var af stammen Banu Umayya b. Zayd. Da Abu ’Afak var blevet dræbt viste hun sin misfornøjelse. ’Abdullah b. al-Harith b. al-Fudayl, der havde det fra sin far, fortalte, at hun var gift med en mand fra Banu Khatma-stammen ved navn Yazid b. Zayd. Idet hun bebrejdede islam og dens tilhængere, sagde hun:

Jeg foragter Banu Malik og al-Nabit og ’Auf og Banu al- Khazradj. (11)
I adlyder en fremmed, der ikke er en af ​​jeres egne,
ikke en af Murad eller Madhhij. (12)
Forventer I noget godt af ham efter drabet på jeres ledere
som en sulten mand venter på en koks suppe?
Er der ingen mand af stolthed, der ville overraske ham med et angreb
og slukke håbet for dem, der forventer noget som helst fra ham?

Hassan b. Thabit svarede hende:

Banu Wa'il og Banu Waqif og Khatma (13)
er ringere end Banu al-Khazradj.
Da hun opfordrede til dumhed, ve hende og i hendes gråd,
for døden er på vej.
Hun ophidsede en mand af ærværdig herkomst,
ædel, idet han går ud og idet han går ind.
Før midnat farvede han hende i hendes eget blod
og pådrog sig ingen skyld derved.

Da budbringeren hørte, hvad hun havde sagt, sagde han: ”Hvem vil befri mig for Marwans datter?” ’Umayr b. ’Adiy al-Khatmi, der var sammen med ham, hørte ham, og samme nat gik han til hendes hus og dræbte hende. Om morgenen kom han til budbringeren og fortalte ham, hvad han havde gjort, og han [Muhammed] sagde: ”Du har hjulpet Gud og hans budbringer, O ’Umayr!” Da han spurgte, om han eventuelt ville blive udsat for skadelige følger, sagde budbringeren: ”To geder vil ikke slå deres hoveder sammen på grund af hende.” Så gik ’Umayr tilbage til sit folk.
Så blev der samme dag en stor opstandelse blandt Banu Khatma på grund af sagen med Bint Marwan. Hun havde fem sønner, og da ’Umayr gik til dem sendt af budbringeren, sagde han: ”Jeg har dræbt Bint Marwan, O sønner af Khatma. Gå imod mig, hvis I kan. I skal ikke lade mig vente.” Det var den første dag, islam fik magt blandt Banu Khatma. Førhen havde de, der var muslimer skjult det. Den første af dem til at modtage islam var ’Umayr b. ’Adiy (14), som blev kaldt ”Læseren”, og ’Abdullah b. Aus og Khuzayma b. Thabit. Dagen efter Bint Marwan var blevet dræbt, blev mændene i Banu Khatma muslimer, fordi de så islams styrke.


[Ibn Sa’d om drabet på ’Asma’ bint Marwan:]

Derefter [udførtes] Umayr ibn adi Ibn Kharashah al-Khatmis overfald på Asma Bint Marwan, af Banu Umayyah Ibn Zayd, da fem nætter var tilbage af [måneden] Ramadanen, i begyndelsen af den nittende måned efter Guds budbringers udvandring. Asma var gift med Yazid Ibn Zayd Ibn Hisn al-Khatmi. Hun plejede at håne islam, fornærme budbringeren og sætte folk op imod ham. Hun forfattede endda vers [mod Muhammed]. Umayr Ibn Adi kom til hende om natten og gik ind i hendes hus. Hendes børn sov omkring hende. Der var en, som hun ammede. Han søgte hende med sin hånd, fordi han var blind, og adskilte barnet fra hende. Han stak sit sværd i hendes bryst indtil det kom ud igennem ryggen. Så bad han morgenbøn sammen med budbringeren ved Medina. Allahs budbringer sagde til ham: ”Har du dræbt Marwans datter?” Han sagde: ”Ja. Er der noget mere for mig at gøre.?” Han [Muhammad] sagde: ”Nej, to gedebukke vil ikke støde hovederne sammen på grund af hende.” Det var det ord, der først blev hørt fra Allahs budbringer [om dette]. Allahs budbringer kaldte ham Umayr ”basir” (den seende).

 

J. M. Rosenløv: Islam – Grundlæggelsen og den tidligste ekspansion (2013)

[Ibn Ishaq: Sirat Rasul Allah, her efter A. Guillaume: The Life of Muhammad. Oxford [1955] 2009, afs. 995-996 (s.675f.) samt Ibn Sa’d: Kitab al-Tabaqat al-Kabir, her efter eng. overs. af S. Moinul Haq, Pakistan Historical Society, Volume 2, s. 32.]

(1) Abu Afak: jødisk digter
(2) Al-Harith b. Suwayd b. Samit: Beskrives om en af ’hyklerne’, der blev myrdet, da han angiveligt gik over til mekkanerne, se Ibn Ishaq (Guillaume) s.384 jf. Koranen 3,86f.
(3) Sønnerne af Qayla: stammerne Aus og Khazradj i Medina
(4) En rytter: der sigtes her til Muhammed
(5) Hentydning til Muhammeds regler og love
(6) Tubba: Sydarabisk konge, der ifølge arabiske historieskrivere skulle have forsøgt at bemægtige sig Medina i 500-tallet. Sandsynligvis identisk med den kristne konge, Abraha, der 570 skulle have foretaget et felttog mod bl.a. Mekka (’Elefanttoget’)
(7) De grædende: de, der pga. af mangel på ridedyr og udstyr ikke kunne deltage i krigene, jf. Koranen 9,88-92.
(8) Ahmed: Muhammed
(9) Hanif: en gudsøgende
(10) Abu ’Afak skulle have været en meget gammel mand
(11) De store stammer og klaner i Medina
(12) Murad og Madhhij: ligeledes to lokale stammer
Klaner i Medina hvortil ’Asma’ bint Marwan og hendes mand er knyttet
(13) Altså drabsmanden
 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD