TEKST 2: Ibn Ishaq: Tidlige sammenstød i Mekka

Ibn Ishaq (ca. 704-767) var arabisk historiker, der skrev en biografi (sira) om profeten Muhammed, Sirat Rasul Allah (”Guds sendebuds liv”). Dette værk er en central kilde til tidlig islamisk historie og Muhammeds liv. [Læs / udskriv som PDF]

Når budbringerens tilhængere bad, gik de ud til dalene, så deres folk ikke kunne se dem bede, og mens Saad b. Abu Waggas (1) var sammen med nogle af budbringerens tilhængere i en af ​ dalene ved Mekka, så en gruppe hedninge dem, mens de bad, og afbrød dem brat. De bebrejdede dem det, de gjorde, og de kom op at slås, og det var ved denne lejlighed, at Saad slog en hedning med kæbebenet fra en kamel og sårede ham. Dette var det første blod, der blev udgydt i islam. [...]

Budbringeren fortsatte på sin vej, forkyndte Guds religion og kalde mænd dertil. Som følge heraf blev hans forhold til Quraysh (2) forværret, og mænd trak sig væk fra ham i fjendskab. De talte altid om ham og opildnede hinanden mod ham. [...]

Da Quraysh blev urolige over de problemer, der var opstået på grund af af fjendskabet mellem dem og budbringeren og dem af deres folk, der accepterede hans lære, opildnede de tåbelige mænd imod ham, og de kaldte ham en løgner, fornærmede ham, og beskyldte ham for at være en digter, en troldmand, en sandsiger og besat. Men budbringeren fortsatte med at forkynde, hvad Gud havde beordret ham at sige og tilslørede ingenting, og øgede dermed deres [mekkanernes] modvilje ved at foragte deres religion, forsage deres afgudsbilleder og overlade dem til deres vantro. [...]

[’Abdullah b. Amr b. Al-’As fortalte:] Mens de således talte om ham, kom budbringeren hen imod dem og kyssede den sorte sten, hvorefter han passerede dem, mens han gik rundt om helligdommen (3). Da han passerede dem, sagde de nogle fornærmende ting om ham. Det kunne jeg se på hans ansigtsudtryk. Han gik videre, og da han passerede dem anden gang, angreb de ham på samme måde. Det kunne jeg se på hans udtryk. Så gik han rundt for tredje gang, og de gjorde det samme. Han standsede og sagde: ”Vil I lytte til mig, O Quraysh?  Ved Ham, som holder mit liv i Sin hånd, nedbringer jeg massedrab (4) over jer.” Dette ord slog folkene, så ikke én af dem kunne andet end stå tavst og stille. Selv den, der hidtil havde været mest udfarende, talte til ham på den venligste mulige måde, og sagde: ”Gå herfra, O Abu’l-Qasim (5), ved Gud, du er ikke voldelig.” Så gik budbringeren væk, og den næste dag samlede de sig på Hijr-pladsen (6), jeg var der også, og de spurgte hinanden, om de huskede, hvad der var sket mellem dem og budbringeren, nemlig at da han åbent havde sagt noget ubehageligt, havde de ladet ham være i fred. Mens de talte således, dukkede budbringeren op, og de sprang på ham som én mand og omringede ham og sagde: ”Er du den, der sagde sådan-og-sådan mod vores guder og vores religion?” Budbringeren sagde: ”Ja, jeg er den, der sagde det.” Og jeg så en af ​​dem gribe fat i hans kappe. Så lagde Abu Bakr sig imellem og græd og sagde: ”Vil I dræbe en mand for at sige, at Allah er min Herre?” Så forlod de ham. Det er det værste, jeg nogensinde har set Quraysh gøre mod ham [Muhammed].
En af Umm Kulthum-familien fortalte mig, at Abu Bakrs datter sagde: ”Abu Bakr vendte tilbage den dag med sit hår afrevet. Han var en meget behåret mand, og de havde slæbt ham rundt i hans skæg.”

 

J. M. Rosenløv: Islam – Grundlæggelsen og den tidligste ekspansion (2013)

[Ibn Ishaq: Sirat Rasul Allah, her efter A. Guillaume: The Life of Muhammad. Oxford [1955] 2009, afs.166, 168, 183-184 (s.118f., 130f.).]

(1) Saad b. Abu Waggas (el. Waqqas): en af Muhammeds tilhængere og en af de tidligste konvertitter.
(2) Quraysh: den ledende stamme i Mekka
(3) Ka’baen
(4) Massedrab: eller slagtning, dhabh
(5) Abu’l-Qasim: ’far til Qasim’, dvs. Muhammed, der havde en søn ved navn Qasim, der dog døde tidligt.
(6) Ved Ka’baen
 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD